Urin.dk
Menu
Spring til indhold

Urinvejsinfektion

Urinvejsinfektion: symptomer, behandling og hvornår du skal til lægen

Svie og hyppig vandladning er typisk blærebetændelse, som hos raske kvinder kan gå over af sig selv. Feber og ondt i lænden er noget andet. Her er forskellen, og hvornår du skal ringe til lægen.

Det vigtigste

  • En urinvejsinfektion er typiske symptomer sammen med bakterier i urinen (Lægehåndbogen). I omkring 3 ud af 4 tilfælde af blærebetændelse er bakterien E. coli fra tarmen (Patienthåndbogen).
  • Halvdelen af alle kvinder får mindst én blærebetændelse eller nyrebækkenbetændelse i løbet af livet (Patienthåndbogen).
  • Blærebetændelse hos raske kvinder er ufarligt og kan gå over af sig selv (Patienthåndbogen). Hos mænd, børn og gravide regnes en urinvejsinfektion altid som kompliceret og skal vurderes af en læge (Lægehåndbogen, DSAM).
  • Feber og smerter i lænden kan betyde nyrebækkenbetændelse. Så skal du hurtigt kontakte lægen (Patienthåndbogen).

Usikker på, hvor hurtigt du skal reagere? Brug symptomtjekket. Har du stixet urinen, kan du få felterne forklaret i urinstix-aflæseren.

Blærebetændelse eller urinvejsinfektion?

Urinvejsinfektion er fællesbetegnelsen. Den nedre urinvejsinfektion sidder i blæren og urinrøret, og det er den, man kalder blærebetændelse. Den øvre sidder i nyrebækkenet og eventuelt selve nyren, og hedder nyrebækkenbetændelse (Patienthåndbogen, NHS). Det er næsten altid bakterier fra tarmen, der giver blærebetændelse (Patienthåndbogen). Nyrebækkenbetændelse opstår som regel, når en infektion går op i nyren fra de nedre urinveje (Patienthåndbogen).

Symptomer på blærebetændelse

  • Det gør ondt eller svier, når du tisser.
  • Du skal tisse oftere, eller trangen er stærkere end normalt.
  • Det føles, som om blæren ikke bliver tømt helt.
  • Der kan være blod i urinen.

(Patienthåndbogen) Urinen kan også være uklar (Medicin.dk). De samme symptomer kan skyldes andet end bakterier, og cirka halvdelen af alle kvinder med typiske symptomer har ikke bakterier i urinen (Patienthåndbogen, Lægehåndbogen). Forvirring, svimmelhed og mavesmerter er ikke typiske tegn på urinvejsinfektion (Lægehåndbogen, DSAM).

Symptomer på nyrebækkenbetændelse

En voksen med akut nyrebækkenbetændelse har ofte feber, kulderystelser og smerter nederst i ryggen eller i siden. Kvalme og opkastning er ikke usædvanligt. Cirka hver tredje har også symptomer fra blæren. Børn og ældre kan have mere uklare symptomer som feber og almen sløjhed (Patienthåndbogen).

Det er sjældent, at en blærebetændelse udvikler sig til nyrebækkenbetændelse. Patienthåndbogen skriver cirka 1 ud af 1000 (Patienthåndbogen), mens Lægehåndbogen angiver 0,3 % blandt kvinder med ukompliceret blærebetændelse, der ikke får antibiotika (Lægehåndbogen). Nyrebækkenbetændelse kan være farlig, hvis den udvikler sig til blodforgiftning eller nyresvigt (Patienthåndbogen).

Hvornår skal du kontakte lægen?

Kontakt lægen i dag (uden for åbningstid lægevagten) ved:

Kontakt egen læge i dagtiden, hvis:

  • du er mand og har symptomer på blærebetændelse (Patienthåndbogen)
  • du ser blod i urinen, også selvom det går over (Patienthåndbogen)
  • symptomerne ikke er bedre efter 2 dage (NHS), eller kommer igen en uge efter endt behandling (Lægehåndbogen)
  • du har haft blærebetændelse 2 gange på et halvt år eller 3 gange på et år (Lægehåndbogen)

Bliver nogen forvirret, døsig eller får svært ved at tale, råder NHS til at ringe efter akut hjælp (NHS). I Danmark ringer man 112 ved livstruende sygdom (Region Hovedstaden).

Behandling

Er du en rask kvinde, der ikke er gravid, kan du vælge at vente og se an, mens du drikker rigeligt. Uden antibiotika er cirka hver fjerde helt rask efter en uge, med antibiotika omkring to ud af tre (Patienthåndbogen). Lægerne giver kun antibiotika efter en urinundersøgelse, og ikke over telefonen fra lægevagten (DSAM). Det er aldrig undersøgt, om det at drikke meget får en akut blærebetændelse til at gå hurtigere over (Lægehåndbogen).

Almindelige smertestillende håndkøbsmidler som paracetamol og ibuprofen kan dæmpe symptomerne, men virker ikke på bakterierne. Der er forsøg, der tyder på, at ibuprofen taget fast tre gange om dagen kan øge risikoen for nyrebækkenbetændelse; ibuprofen efter behov har ikke vist samme risiko (Patienthåndbogen). Ved nyrebækkenbetændelse fraråder NHS ibuprofen, medmindre lægen siger andet (NHS).

Nyrebækkenbetændelse behandles med antibiotika. De fleste kan behandles hjemme, men nogle skal have antibiotika i en blodåre på hospitalet (Patienthåndbogen). Er symptomerne væk efter behandlingen, er en kontrol af urinen unødvendig (DSAM).

Mænd

Urinvejsinfektion er forholdsvis sjælden hos mænd, blandt andet fordi urinrøret er længere end hos kvinder. Hos ældre mænd skyldes den som regel, at blæren ikke tømmes ordentligt, ofte på grund af en forstørret prostata, og hos yngre misdannelser i urinvejene (Patienthåndbogen). Yngre mænd får også ofte betændelse i urinrøret på grund af en kønssygdom (Lægehåndbogen). Har du symptomer, bør du undersøges hos lægen (Patienthåndbogen), og uden en oplagt årsag bør lægen overveje at undersøge urinvejene nærmere (DSAM).

Ældre og personer med kateter

Hos ældre er bakterier i urinen uden symptomer meget almindeligt, og hos ældre med demens fører det ofte til unødig behandling (Patienthåndbogen, Lægehåndbogen). Forvirring alene er ikke et typisk tegn på urinvejsinfektion, og lægen bør overveje andre årsager (DSAM). NHS nævner dog adfærdsændringer og forvirring som mulige tegn hos skrøbelige ældre (NHS), og hos skrøbelige ældre kan nyrebækkenbetændelse ligne blodforgiftning med forvirring, lille urinmængde og dårlig almentilstand (Lægehåndbogen). Ny forvirring skal derfor altid vurderes.

Med et permanent kateter er der næsten altid bakterier i urinen, og det skal kun behandles ved symptomer. Symptomerne kan være utydelige: feber, dårlig almentilstand, uklarhed og akut forvirring (Patienthåndbogen).

Forebyggelse og tilbagevendende blærebetændelse

30-44 % af de kvinder, der har haft blærebetændelse, får det igen, ofte inden for 3 måneder (Patienthåndbogen). Tre infektioner på et år eller to på et halvt år kaldes tilbagevendende urinvejsinfektion (Lægehåndbogen).

  • Væske: Flere forsøg tyder på, at det at drikke mere vand kan forebygge nye infektioner (Patienthåndbogen, Lægehåndbogen).
  • Husråd: At tisse efter sex, tørre forfra og bagud og bruge bomuldsunderbukser anbefales af NHS (NHS), men ifølge Patienthåndbogen er det ikke bevist, at det virker. Det skader dog næppe (Patienthåndbogen).
  • Sæddræbende creme ser ud til at øge risikoen (Patienthåndbogen).
  • Efter overgangsalderen kan østrogen i skeden forebygge (Lægehåndbogen, NHS).
  • Tranebær har i et Cochrane-review vist en beskeden forebyggende effekt hos nogle grupper. Læs om tranebær.

Kan man teste sig selv?

Du kan købe urinstix på apoteket. Dyp stixen i en friskladt urinprøve, lad den dryppe af, og aflæs efter 1-2 minutter, eller som pakningen siger (Medicin.dk). Et positivt nitritfelt tyder stærkt på bakterier, men et negativt felt udelukker ikke en infektion, fordi ikke alle bakterier danner nitrit (Lægehåndbogen). Brug urinstix-aflæseren til at forstå felterne, og lad symptomerne veje tungest.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på blærebetændelse og urinvejsinfektion?

Urinvejsinfektion er fællesbetegnelsen for infektioner i urinvejene. Blærebetændelse er en infektion i blæren, altså en nedre urinvejsinfektion. Nyrebækkenbetændelse er en øvre urinvejsinfektion, hvor infektionen er nået op til nyrebækkenet (Patienthåndbogen, NHS).

Kan blærebetændelse gå over af sig selv?

Ja, hos raske kvinder, der ikke er gravide. Ifølge Patienthåndbogen er cirka hver fjerde helt rask efter en uge uden antibiotika, og omkring to ud af tre med antibiotika. Kontakt lægen, hvis du får feber eller ondt i lænden.

Smitter blærebetændelse?

Nej. Patienthåndbogen skriver, at blærebetændelse ikke smitter til andre.

Hvornår skal jeg til lægen med urinvejsinfektion?

Ved feber, smerter i lænden eller siden, kvalme, blod i urinen, hvis du er gravid eller mand, hvis det er et barn, eller hvis symptomerne ikke bliver bedre. Ved ny forvirring eller døsighed: ring 112. Brug symptomtjekket på urin.dk, hvis du er i tvivl.

Kilder

  1. Cystitis hos ikke-gravide kvinder. sundhed.dk, Lægehåndbogen (til fagpersoner). Kilden er opdateret 28. november 2024. Læst 10. november 2026.
  2. Blærebetændelse hos kvinder, der ikke er gravide. sundhed.dk, Patienthåndbogen. Kilden er opdateret 6. december 2024. Læst 10. november 2026.
  3. Nyrebækkenbetændelse (pyelonefritis). sundhed.dk, Patienthåndbogen. Kilden er opdateret 28. november 2024. Læst 10. november 2026.
  4. Pyelonefritis. sundhed.dk, Lægehåndbogen (til fagpersoner). Kilden er opdateret 28. november 2024. Læst 10. november 2026.
  5. Urinvejsbetændelse hos mænd. sundhed.dk, Patienthåndbogen. Kilden er opdateret 12. januar 2024. Læst 10. november 2026.
  6. Nedre urinvejsinfektion hos mænd. sundhed.dk, Lægehåndbogen (til fagpersoner). Kilden er opdateret 12. januar 2024. Læst 10. november 2026.
  7. Bakterier i urinen. sundhed.dk, Patienthåndbogen. Kilden er opdateret 6. december 2024. Læst 10. november 2026.
  8. Urinvejsinfektion ved permanent kateter. sundhed.dk, Patienthåndbogen. Kilden er opdateret 26. februar 2025. Læst 10. november 2026.
  9. FAQta-ark om urinvejsinfektioner i almen praksis (PDF, september 2020). Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) (til fagpersoner). Læst 10. november 2026.
  10. Blærebetændelse. Medicin.dk (Dansk Lægemiddel Information). Kilden er opdateret 26. marts 2025. Læst 10. november 2026.
  11. Urinprøve. Medicin.dk (Dansk Lægemiddel Information). Kilden er opdateret 16. juli 2024. Læst 10. november 2026.
  12. Bakterier (nitrit) stix. sundhed.dk, Lægehåndbogen (til fagpersoner). Kilden er opdateret 19. juli 2023. Læst 10. november 2026.
  13. Urinary tract infections (UTIs). NHS (England). Kilden er opdateret 11. juli 2025. Læst 10. november 2026.
  14. Kidney infection. NHS (England). Kilden er opdateret 13. februar 2025. Læst 10. november 2026.
  15. Urinary tract infection (UTI): symptoms and causes. Mayo Clinic. Kilden er opdateret 26. september 2025. Læst 10. november 2026 i Internet Archives kopi af siden.
  16. Akutklinikker og akutmodtagelser (visitation i Region Hovedstaden). sundhed.dk, Region Hovedstaden (til fagpersoner). Læst 10. november 2026.
  17. Blod i urinen. sundhed.dk, Patienthåndbogen. Kilden er opdateret 10. april 2025. Læst 10. november 2026.
  18. Urinvejsinfektion hos gravide. sundhed.dk, Patienthåndbogen. Kilden er opdateret 6. december 2024. Læst 10. november 2026.
  19. Urinvejsinfektion hos børn. sundhed.dk, Lægehåndbogen (til fagpersoner). Kilden er opdateret 28. januar 2025. Læst 10. november 2026.