Blod i urinen: årsager, hvordan det ser ud, og hvornår du skal til læge

Det vigtigste

• Ser du blod i urinen, skal du altid tale med din læge, og det skal være hurtigt (Patienthåndbogen). Det gælder også, hvis det kun er lidt, eller hvis du ikke er sikker på, at det er blod (NHS).
• Har du samtidig feber, smerter eller føler dig utilpas, så kontakt lægen med det samme (Patienthåndbogen).
• Hvor rød urinen er, siger ikke noget om, hvor alvorlig årsagen er (Patienthåndbogen). Blødning fra blæren kan komme og gå (Kræftens Bekæmpelse).

Hvordan ser blod i urinen ud?

Blod i urinen kan være lyserødt, rødt eller mørkebrunt (NHS), eller colafarvet (Mayo Clinic). Der skal kun en lille mængde blod til at farve urinen rød (Mayo Clinic). Meget små mængder kan ikke ses, og opdages kun med en urinstix eller i mikroskop (Patienthåndbogen). Ofte gør det ikke ondt, men passerer der blodklumper (koagler), kan det gøre ondt (Mayo Clinic).

Sammenlign farven i urinfarve-guiden.

Når det måske ikke er blod

• Rødbeder: Store mængder kan give rød urin, som kan forveksles med blod (Patienthåndbogen). Brombær og rabarber kan også give rød eller lyserød urin (Mayo Clinic).
• Medicin: Tuberkulosemedicinen rifampicin farver urinen rød hos alle, der tager den, og det er harmløst (Medicin.dk). Nogle andre lægemidler kan også give rød eller brun urin (NHS).
• Menstruation: Hos kvinder kan det være svært at afgøre, om blodet kommer fra skeden eller urinvejene (Patienthåndbogen).
• Muskelfarvestof: Ved muskelnedbrydning kan urinen blive rød eller brun af myoglobin. Søg hjælp, hvis musklerne samtidig er meget ømme og hævede (Patienthåndbogen).

Er du i tvivl, så lad lægen undersøge urinen. En stix kan skelne: rødbedefarve giver et negativt blodfelt, mens muskelfarvestof giver et positivt (Lægehåndbogen).

Årsager

Ved synligt blod i urinen er de hyppigste årsager infektion (30-50 %), sygdom i prostata (20-30 %) og kræft (5-10 %). Nyresten, skader og sygdom i nyrevævet er sjældnere årsager (Patienthåndbogen, Lægehåndbogen). Hos halvdelen finder man ingen sikker forklaring (Lægehåndbogen).

• Urinvejsinfektion er den hyppigste årsag, selvom blod ikke er et fremtrædende træk ved urinvejsinfektion (Patienthåndbogen).
• Nyresten giver intense smerter, der kommer i ture og kan stråle ud i ryggen, lysken, pungen eller kønslæberne (Patienthåndbogen).
• Forstørret prostata kan hos ældre mænd give blødning fra urinrøret (Patienthåndbogen).
• Blærekræft er hyppigst hos ældre og stiger fra 45-50-årsalderen. Synligt blod er det dominerende symptom, og få har ubehag ved vandladning (Patienthåndbogen). Rygning og arbejde med farvestoffer er risikofaktorer (Lægehåndbogen).
• Nyrekræft giver sjældent symptomer tidligt, bortset fra synligt blod og nogle gange smerter i siden (Patienthåndbogen).
• Hård motion som intensiv løbetræning kan give blod i urinen (Patienthåndbogen). Mayo Clinic skriver, at det kan gå over inden for en uge, men at man ikke skal gå ud fra, at blodet skyldes motionen (Mayo Clinic).
• Blodfortyndende medicin og NSAID-gigtmidler kan give blod i urinen, men lægen udreder det lige så grundigt som hos andre (Lægehåndbogen).

Blod, der kun ses på en stix

Blod, der kun kan ses på en urinstix eller i mikroskop, har ingen betydning, hvis du ikke har andre symptomer. Under 0,1 % af dem har en sygdom (Patienthåndbogen). Blærebetændelse og hård fysisk aktivitet giver ofte lidt blod på stixen (Lægehåndbogen). Lægen gentager prøven, fx 3 dage efter hård fysisk aktivitet (Lægehåndbogen). Har du fundet blod på en hjemmestix, så se forklaringen i urinstix-aflæseren og tal med lægen.

Hvad sker der hos lægen?

Lægen undersøger urinen med en stix og sender den til dyrkning for bakterier. Lægen undersøger også maven, og eventuelt underlivet eller prostata (Patienthåndbogen). Nogle bliver henvist til ultralyd, CT- eller MR-skanning og en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi) (Patienthåndbogen).

Er der synligt blod i urinen uden en forklaring, henviser lægen til et pakkeforløb. Formålet er at undersøge, om du har kræft, eller om symptomerne skyldes noget andet (Kræftens Bekæmpelse, Kræftens Bekæmpelse). Du får lavet en kikkertundersøgelse af blæren og en CT-skanning af nyrerne og urinlederne. Kikkertundersøgelsen varer 3-5 minutter og kan være let ubehagelig, men giver normalt ikke smerter (Kræftens Bekæmpelse).

Du kan ikke selv gøre noget ved blod i urinen (Patienthåndbogen), ud over at få det undersøgt. Det vigtigste er ikke at vente.