Inkontinens: typer, knibeøvelser og behandling

Typer af inkontinens

• Stressinkontinens: urin lækker ved hoste, nys, løft og anden fysisk aktivitet (Patienthåndbogen). Typisk dråber (Patienthåndbogen). Den udgør halvdelen af alle tilfælde (Patienthåndbogen).
• Urgency-inkontinens: en pludselig, stærk trang, som du ikke kan holde igen, og en større lækage (Patienthåndbogen). Mange mærker, at trangen bliver særlig stærk, når de sætter nøglen i døren derhjemme (Patienthåndbogen).
• Blandingsinkontinens: både stress og urgency (Patienthåndbogen). 35-50 % har en blanding (Patienthåndbogen).
• Overløbsinkontinens: blæren tømmes dårligt og bliver overfyldt, så urinen siver ud, fx på grund af en forstørret prostata (Patienthåndbogen).
• Funktionel inkontinens: nedsat bevægelighed eller hukommelse gør det svært at nå toilettet i tide (Patienthåndbogen).

Omkring hver fjerde til hver tredje voksne kvinde oplever inkontinens (Patienthåndbogen), og omkring 25 % af ældre over 65 år. Kvinder har det dobbelt så ofte som mænd (Patienthåndbogen).

Årsager

Vigtige risikofaktorer er alder, graviditet og vaginale fødsler, overvægt, overgangsalderen, fremfald, kronisk hoste, forstoppelse, nedsat bevægelighed, sygdom i nervesystemet og tidligere operation eller strålebehandling i bækkenet (Lægehåndbogen). Ved urgency er årsagen ofte uklar (Patienthåndbogen). Hos mænd ses stressinkontinens især efter operation for prostatakræft (Patienthåndbogen).

Nogle lægemidler kan bidrage, fx vanddrivende medicin, visse blodtryksmidler (ACE-hæmmere), nogle antidepressiva og beroligende medicin (NHS). Inkontinens er ikke en uundgåelig del af at blive ældre (NHS), og mange ældre tror fejlagtigt, at den ikke kan behandles (Patienthåndbogen).

Knibeøvelser for kvinder

Knibeøvelser er førstevalget (Patienthåndbogen). Behandlingen er effektiv, uden bivirkninger og gratis, og det anbefales at få vejledning hos en fysioterapeut (Patienthåndbogen).

1. Knib sammen, som om du skulle standse urinstrålen (Patienthåndbogen). Knib kun omkring halvdelen af det kraftigste, du kan.
2. Hold hvert knib i 5-10 sekunder.
3. Lav tre sæt med 8-12 knib, med højst 1 minuts pause mellem sættene.
4. Træn 3-5 gange om ugen.

(Patienthåndbogen) Op mod hver 6. kvinde har svært ved at knibe rigtigt, og det er aldrig for sent at begynde (Patienthåndbogen). Det tager typisk mindst 3 måneder at mærke tydelig effekt, og virkningen forsvinder, hvis du holder op (Patienthåndbogen). Der er ikke bevis for, at elektrisk stimulering eller knibeæg giver bedre effekt end knibeøvelser alene (Patienthåndbogen).

Knibeøvelser for mænd

Knibeøvelser er også førstevalget for mænd. Et knib starter ved endetarmsåbningen og svarer til at holde på en prut, og du kan som regel mærke et løft i pung og penis. Lav 3 runder med 8-12 knib, hold hvert knib 5-10 sekunder, og hold højst 1 minuts pause mellem runderne (Patienthåndbogen). Efter en prostataoperation bliver de fleste gradvist bedre i månederne efter, og knibeøvelser kan fremskynde det (Patienthåndbogen).

Blæretræning og gode vaner

Ved blæretræning øger du gradvist tiden mellem toiletbesøgene og mængden ved hvert besøg. Det virker for kvinder med urgency-, stress- og blandingsinkontinens (Patienthåndbogen). Målet er 2½-4 timer mellem toiletbesøgene (Patienthåndbogen).

• Drik en passende mængde, typisk 1-2 liter om dagen, og gå på toilettet efter behov, ikke for en sikkerheds skyld (Patienthåndbogen).
• Undgå forstoppelse, og stop med at ryge, da kronisk hoste øger trykket på blæren (Patienthåndbogen).
• Skær ned på alkohol og koffein, fx kaffe, te og cola (NHS).
• Før et væske- og vandladningsskema i tre dage, før du går til lægen (Patienthåndbogen).

Medicin og operation

Ved urgency findes medicin, der dæmper blærens overaktivitet. Bivirkninger kan være mundtørhed, forstoppelse og tørre øjne, og virkningen varer kun, så længe du tager medicinen (Patienthåndbogen). Der findes også indsprøjtninger med botulinumtoksin i blærevæggen, som skal gentages hver 6.-12. måned (Patienthåndbogen).

Ved stressinkontinens findes der ikke medicin, der i sig selv helbreder, men lokal østrogen i skeden kan hjælpe efter overgangsalderen. Operation giver bedre og mere varige resultater end anden behandling, og den hyppigste er en slyngeoperation, hvor et bånd lægges under urinrøret (Patienthåndbogen). Mænd kan få en slynge eller en kunstig lukkemuskel (Patienthåndbogen).

Efter en fødsel

Mange lækker lidt urin, når de griner, hoster eller anstrenger sig den første tid efter fødslen. Det bliver som regel bedre efter nogle måneder; lav bækkenbundsøvelser og brug bind i mellemtiden (Patienthåndbogen). Du kan begynde på bækkenbundstræning allerede dagen efter fødslen (Patienthåndbogen). Gravide, der træner bækkenbunden, mindsker risikoen for inkontinens både under graviditeten og efter fødslen (Patienthåndbogen).

Hvornår skal du til lægen?

Kontakt lægen, hvis ufrivillig vandladning generer dig (Patienthåndbogen). Kontakt lægen snarest, hvis der er blod i urinen, hvis symptomerne kommer pludseligt, hvis du samtidig får føleforstyrrelser eller svaghed i benene, eller hvis du har smerter eller feber (Patienthåndbogen). Kan du pludselig slet ikke tisse, kræver det hurtig vurdering (Patienthåndbogen).

Se også bind, trusser og hjælp fra kommunen og inkontinens hos børn.