Urin.dk
Menu
Spring til indhold

Urinfarve: hvad betyder urinens farve?

Vælg den farve, din urin har, og se de mulige årsager i væske, mad, medicin og sygdom, og hvornår farven er et rødt flag.

Hvilken farve har urinen? Se på urinen i et glas eller en hvid kop, ikke i toilettet

Farveprøverne er kun vejledende. Skærme viser farver forskelligt, og den samme farve kan se forskellig ud for to mennesker.

Gælder noget af dette? Det kan ændre rådet

Vælg en farve

Vælg den farve, der ligner din urin mest, så ser du mulige årsager og hvornår du skal reagere.

Farverne kort

Urinens normale farve går fra klar til lysegul og afhænger af, hvor meget du drikker (Mayo Clinic). En ændring i farven skyldes ofte medicin, mad eller farvestoffer, men nogle gange sygdom (Mayo Clinic). Farver ser også forskellige ud for forskellige mennesker (Mayo Clinic).

  • Klar til lysegul: Klar til lysegul urin er den normale farve. Jo mere du drikker, jo lysere bliver urinen, fordi væsken fortynder de gule farvestoffer.
  • Mørkegul: Mørkegul urin betyder oftest, at urinen er koncentreret, fordi du har drukket for lidt. Drik mere, og se, om farven bliver lysere. Mørk urin: årsager og hvornår du skal til lægen.
  • Meget gul (neongul): Nogle vitaminer kan farve urinen gul til gul-orange. Mayo Clinic nævner A- og B12-vitamin. Vi har ikke fundet en dansk kilde om neongul urin.
  • Orange: Orange urin skyldes oftest medicin eller væskemangel, men kan være tegn på sygdom i leveren eller galdevejene. Mørk og orange urin.
  • Rød eller lyserød: Rød urin kan være blod, men også rødbeder eller medicin. Rød eller meget mørk urin kræver altid en lægeundersøgelse, medmindre du sikkert kan forklare den. Blod i urinen.
  • Brun (porter- eller colafarvet): Brun urin kan skyldes medicin eller mad, men også blod, sygdom i leveren eller nyrerne eller nedbrydning af muskler efter hård træning. Kontakt lægen. Mørk urin.
  • Grøn eller blå: Grøn eller blå urin skyldes oftest farvestoffer eller medicin. Sjældnere kan en urinvejsinfektion med en bestemt bakterie give grøn urin.
  • Grumset eller uklar: Grumset urin kan være tegn på urinvejsinfektion eller nyresten, især hvis du også har svie eller skal tisse ofte. Grumset urin.
  • Skummende: Kraftigt skum ved vandladning kan tyde på meget protein i urinen. En vigtig fejlkilde er toiletrens i kummen: se på en frisk prøve i et glas. Urin skummer.

(Mayo Clinic, NHS, Patienthåndbogen, Medicin.dk, Patienthåndbogen)

Røde flag

  • Rød eller meget mørk urin kan skyldes blødning fra nyrerne eller urinvejene og kræver altid lægeundersøgelse (Patienthåndbogen).
  • Synligt blod i urinen skal du altid tale med lægen om, og med det samme ved feber, smerter eller utilpashed (Patienthåndbogen).
  • Mørk urin sammen med lys afføring og gulsot (Patienthåndbogen, Mayo Clinic).
  • Rød eller brun urin sammen med meget ømme, hævede muskler (Patienthåndbogen).

Er farven dit eneste symptom, og er den mørkegul, så drik mere (NHS, Patienthåndbogen). Har du også svie, feber eller smerter, så brug symptomtjekket.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken farve skal urin have?

Normal urin er klar til lysegul. Jo mere du drikker, jo lysere bliver den, fordi væsken fortynder de gule farvestoffer (Mayo Clinic). Klar, lysegul urin betyder, at du har drukket tilstrækkeligt (Patienthåndbogen).

Hvad betyder meget gul urin?

Mørkegul urin betyder oftest, at du har drukket for lidt (NHS). Nogle vitaminer, fx A og B12, kan give gul-orange urin (Mayo Clinic).

Hvad betyder grøn urin?

Oftest madfarvestoffer eller medicin, fx amitriptylin, cimetidin, triamteren, indometacin og propofol. Sjældnere en urinvejsinfektion med en bestemt bakterie (Mayo Clinic).

Hvornår er urinens farve et faresignal?

Rød eller meget mørk urin kræver altid en lægeundersøgelse (Patienthåndbogen), medmindre du sikkert kan forklare den med rødbeder eller medicin. Mørk urin med lys afføring og gul hud kan være leveren (Mayo Clinic).

Kilder

  1. Urine color: symptoms and causes. Mayo Clinic. Kilden er opdateret 11. oktober 2025. Læst 10. november 2026 i Internet Archives kopi af siden.
  2. Træningsprogram ved inkontinens. sundhed.dk, Patienthåndbogen. Kilden er opdateret 26. juli 2026. Læst 10. november 2026.
  3. Dehydration. NHS (England). Kilden er opdateret 1. maj 2026. Læst 10. november 2026.
  4. Blod i urinen. sundhed.dk, Patienthåndbogen. Kilden er opdateret 10. april 2025. Læst 10. november 2026.
  5. Akut nyrebetændelse (nefrit). sundhed.dk, Patienthåndbogen. Kilden er opdateret 24. september 2024. Læst 10. november 2026.
  6. Galdestenssygdom. sundhed.dk, Patienthåndbogen. Kilden er opdateret 30. juni 2026. Læst 10. november 2026.
  7. Rabdomyolyse og myoglobinuri. sundhed.dk, Patienthåndbogen. Kilden er opdateret 10. marts 2025. Læst 10. november 2026.
  8. Rimactan (rifampicin). Medicin.dk (Dansk Lægemiddel Information). Læst 10. november 2026.
  9. Urin, glomerulonefritis og nefrotisk syndrom (foto). sundhed.dk, Patienthåndbogen. Kilden er opdateret 22. marts 2025. Læst 10. november 2026.
  10. Urinary tract infections (UTIs). NHS (England). Kilden er opdateret 11. juli 2025. Læst 10. november 2026.
  11. Har du brug for akut hjælp?. sundhed.dk. Læst 10. november 2026.
  12. Jaundice. NHS (England). Kilden er opdateret 22. januar 2024. Læst 10. november 2026.
  13. Icterus. sundhed.dk, Lægehåndbogen (til fagpersoner). Kilden er opdateret 30. oktober 2024. Læst 10. november 2026.
  14. Blood in urine. NHS (England). Kilden er opdateret 25. september 2026. Læst 10. november 2026.
  15. Hæmaturi. sundhed.dk, Lægehåndbogen (til fagpersoner). Kilden er opdateret 14. maj 2024. Læst 10. november 2026.
  16. Hæmolytiske anæmier. sundhed.dk, Patienthåndbogen. Kilden er opdateret 11. september 2024. Læst 10. november 2026.
  17. Kidney infection. NHS (England). Kilden er opdateret 13. februar 2025. Læst 10. november 2026.
  18. Nedre urinvejsinfektion hos mænd. sundhed.dk, Lægehåndbogen (til fagpersoner). Kilden er opdateret 12. januar 2024. Læst 10. november 2026.
  19. Nefrotisk syndrom. sundhed.dk, Patienthåndbogen. Kilden er opdateret 29. januar 2024. Læst 10. november 2026.
  20. Nyrebetændelse (glomerulonefritis). sundhed.dk, Patienthåndbogen. Kilden er opdateret 24. september 2024. Læst 10. november 2026.
  21. Akutklinikker og akutmodtagelser (visitation i Region Hovedstaden). sundhed.dk, Region Hovedstaden (til fagpersoner). Læst 10. november 2026.